I slutningen af 1800-tallet var skolelæreren en vigtig person i landsbyen. Han havde autoritet, næsten – men ikke helt – på linje med præsten. Læreren var en af bøndernes egne, men var samtidig bedre uddannet.
Før 1800 var det ofte degnen, der var lærer for bønder børnene. Med skoleloven som kom i 1814 blev det bestemt at fra 1818 skulle alle skolelærere gå på seminarium, før de måtte undervise. Uddannelsen medførte mere selvbevidste – og i sidste ende også mere ansete – lærere.
For at imødekomme dette behov, omdannede Kr. Kristensen i 1891 sin højskole til en skole, der skulle uddanne lærerinder til pigeskoler.
I 1865 blev lærer Kristen Kristensen ansat som vikar ved Hoven Kirkeskole. Han havde tidligere været på højskole, hvor han havde stiftet bekendskab med Christian Kold og blev meget inspireret ag hans tanker.
Christian Kold rettede ligesom Grundtvig en kraftig kritik af den daværende skole, som de kaldte den sorte skole. De mente bl.a., at den var for verdensfjern, bestod af udenadslære og var meget autoritær. De talte i stedet for , at skolen
skulle være en skole for livet og troede mere på det levende ord.
Det er nogle af de tanker den unge lærer Kristensen har bragt med sig til Hoven. Det var ikke kun børn der skulle oplyses, det kunne de unge og børnenes
forældre også have brug for. Derfor afholdt han kurser på skolen for egnens beboere om aftenen.
Der var så stor interesse for hans undervisning, at en del unge bad ham om at give dem en uddannelse til biskolelærere.
Da
han havde gjort det nogle år, byggede han for egen regning en højskole, der fik plads til 16 elever. Her holdtes almindelig højskole om vinteren og om sommeren uddannedes nogle af eleverne til biskolelærere på et forlænget
kursus.
Indtil midten af 1800-tallet var lærere altid mænd, selvom kvinder gerne måtte undervise piger privat. I 1867 fik kvinder lov til at undervise i drengeklasser og i landsbyskolernes blandede klasser, hvor de ofte blev forskolelærerinder for de mindste elever. Der opstod derfor et stort behov for kvindelige lærere de mange byer, der voksede frem i slutningen af 1800-tallet her i Vestjylland.
Skolen bliver anerkendt af ministeriet og amtet og fik et årligt tilskud på 1000 kr. Pladsen blev trang og i 1892 byggede Kr.
Kristensen igen et hus med skolestuer, elevværelser m.m. Imellem de to højskolebygninger byggede han en gymnastiksal. Denne kvindehøjskole fortsatte til 1926.
På den gamle skoles legeplads imellem skolebygningerne
og kirkegaardsdiget står nu en mindesten for Kr. Kristensen.
Del siden