Hoven Kirkeskole og Hoven Kvindehøjskoles Historie
Efter at der havde været ansat to habile lærere i embedet, skulle det vise sig, at den tredje ikke var, som lærere var flest, men det vidste man ikke, da man ansatte ham i1865. Han hed Kristian Kristensen
I sin bog skriver A. Nordahl-Petersen: Nytårsdag 1865 holdt Kristian Kristensen sit indtog som lærer og kirkesanger i Hoven. Stedet var dengang en øde og trist hede landsby Og skolen ejede ikke mere hygge end byens andre hjem. Der var en have, men der fandtes hverken træer eller buske. Ved siden af haven var der nogle triste sandbrinker med lyng på. Og inde i skolen var der adskilligt, der tydede på, at livet ikke var synderlig mere grødefuldt her. Den forslidte tamp, der lå i katederet, kunne i alt fald nok give én de tanker.
Her var da noget for en ung og frejdig mand at tage fat på - både ude og inde. Med iver og begejstring gik Kristensen da også i lag med sin skolegerning, og han havde den lykke, at han kunne få lov til at arbejde i skolen, som han ville. Det kendtes snart på børnene, at der var kommet en ny metode ind i skoleundervisningen.
Men også ude begyndte den ny lærer at reformere. Så snart foråret kom, plantede han 75 træplanter for at prøve, hvad der ville og kunne gro. De groede alle, og det gav mod. Næste år måtte brinkerne holde for med fyr og gran. En nabo tog også fat med at plante, og da Kristensen i 1867 mødtes med “hedens velgører”, den brave Enrico Dalgas, blev de to gode venner og trofaste medhjælpere i plantningssagens tjeneste. Det ene plantageselskab stiftedes efter det andet, og Hoven blev snart et brændpunkt for hede plantningen.
Men Kristensens energiske natur følte trang til endnu større virksomhed. For at sprede lys ud i de ensomme hjem, kaldte han da befolkningen sammen til aftenmøder, og da han havde været i Hoven et års tid, begyndte han at forberede unge mennesker til biskolelærere. Det var denne sidste virksomhed, der førte til, at han i 1877 oprettede sin højskole, som året efter fik sin egen bygning. I en årrække var der nu almindelig højskole om vinteren, og om sommeren uddannedes biskolelærere. Det gik særdeles godt. Elevtallet vekslede mellem 20 og 30, og både Kristensen og hans hustru havde megen glæde af dette arbejde.
I slutningen af firserne meldte der sig især piger, som ville uddannes til lærerinder i pogeskolen. Da der i den tid var megen tale om at få en skole til uddannelse af lærerinder i småbørnsskolen, bestemte Kristensen sig for at omdanne sin skole i denne retning, og i november 1891 begyndte kvindehøjskolen i Hoven i en ny skikkelse. Tilslutningen blev så stor, at der allerede året efter måtte opføres en ny skolebygning ved siden af den gamle. Foruden lærer- og lærerindeværelser, elevværelser osv. har skolen nu sin egen gymnastiksal og en mønsterskole med plads til 14-16 børn, hvor eleverne øver sig i praktisk skolegerning. Der uddannes gennemsnitlig hvert år ca. 25 lærerinder.
Uddannelse af ´Vinterlærerinder´
Bodil Nielsen elev på Hoven Kvindehøjskole i 1913 – 14 fortæller om skolen
”Vi var 24 elever på holdet og kom fra nær og fjern. Enkelte var fra Hoven. Vi boede i skolebygningerne. Nogle boede oven på Kvindehøjskolen og andre med mig boede oven på Den Gamle Højskole.
I stueetagen boede den gamle forstander K. Kristensen. Han havde husbestyrerinde, for hans hustru Karen Marie var død. Lærerinde Frk. Vesterdahl boede oven på pogeskolen, mens lærer Niels Jørgen Østergaard og hans hustru Hulda boede ovre i degneboligen på børneskolen. Lærer Jensen har måske boet oven på børneskolen, her boede Fru Østergaards hushjælp.
Vi besøgte ofte gamle forstander Kristensen om aftenen. Han var meget ivrig i diskussioner. Han snakkede med os om alt. Kristensen var jævn og ligetil og dus med alle. Særlig nød Kristensen at fortælle om J. C. Christensen og hans hustru Karen Kirstine. De var begge fra Hoven sogn og havde også begge to gået i Hoven skole.
Kristensen var ligesom alle andre i sognet stolte over J. C. Christensen. Vi havde gamle K. Kristensen til bibelhistorie, sagn og den slags. Hans svigersøn, Niels Jørgen Østergaard tog sig af dansk, litteratur, litteraturhistorie og Danmarkshistorie. Frk. Ella Vesterdahl, som i øvrigt var københavner, underviste i fysiologi, psykologi, håndgerning og gymnastik. Der var også en lærer Jensen. Han kunne spille violin og orgel. Ham havde vi til sang. Han var fremragende til at synge, og jeg husker, at han havde en køn stemme. Desuden underviste han i regning. Men jeg kan ikke huske, hvem der underviste i geografi.
Jeg fandt hurtigt ud af, at vi, der kom fra de mindre skoler, ikke havde de samme kundskaber, som dem der var blevet undervist af seminarister. Vi havde f.eks. svært ved at analysere en sætning. Ud over nutid og datid begreb vi ikke meget af sproglæren. Men så kunne vi noget andet. jeg var mindst lige så god til at skrive stil som de andre, for det krævede ikke, at man var god til at analysere en sætning.
Vi, der havde gået i de små skoler, havde ikke haft sproglære og den slags. Jeg tror ikke, at vores lærere selv kunne. Men det kunne eleverne fra Hoven, for de havde jo haft de samme lærere i børneskolen, som også underviste på Kvindehøjskolen.
Lærer Østergaard var nemlig også førstelærer i børneskolen. Han bestred også hvervet som kirkesanger, og desuden havde han byens brevsamlingssted. I børneskolen var der 4 klasser. De elever, som dengang gik under betegnelsen “store poger” skulle ind på Kvindehøjskolen en time hver dag. Der skulle vi højskoleeleverne så høre, hvordan lærerne i hver deres fag underviste børnene. Efterhånden skulle vi så overtage undervisningen i denne time.
Vi var 2 sammen. Først underviste den ene en halv time, og derefter fortsatte den anden den næste halve time. Det var ikke spor sjovt. Det var slet ikke så nemt, og vi vidste jo, at vi havde alle vores kammerater som tilhørere. Vi fik også kritik bagefter af de lærere, som havde faget.
Efterhånden blev vi også sendt over i børneskolen for at undervise. Engang blev jeg sat til at undervise om uglen i ældste klasse. Vi havde et rum med en materialesamling. Der var udstoppede fugle og andre ting, som vi skulle bruge i undervisningen. Der var blandt andet også billeder til anskuelsesundervisning.
Den 10. oktober 1914 blev der afholdt eksamen. Nogle dage før eksamen, skulle vi trække en seddel. På denne seddel stod der så, hvad vi hver især skulle undervise i til eksamen. Jeg kan huske, at jeg trak en seddel, hvorpå der stod Gideon.
Jeg skulle så høre børnene i en af dommerne - Gideon. Men jeg kom aldrig op, for de kunne ikke overkomme at få os op alle sammen, så det var tilfældigt, hvem der kom op. Som tilhørere var der både provst og amtmand, foruden pastor Blinkenbjerg, som var præst i Hoven.
Der var et godt kammeratskab på Kvindehøjskolen, men der blev vistnok kun lavet et enkelt elevskrift. Ligesom jeg kun husker et enkelt elevmøde. I gymnastiksalen hang der billeder af alle elevholdene gennem tiderne. Vi blev også fotograferet. Efter opholdet på Hoven Kvindehøjskole fik jeg straks plads som lærerinde på Krusbjerg skole. To af mine søskende, Laura og Mette kom også på Hoven Kvindehøjskole".
Del siden